Stensbohuse
Nyt sommerhus i Søndervig med pool og sauna

Nyt sommerhus i Søndervig med pool og sauna

Nyopført sommerhus i Søndervig med pool og sauna

Stensbo Huse har opført et moderne sommerhus i Søndervig på den jyske vestkyst i totalentreprise. Hele byggeriet indgik i vores opgave, fra jordarbejde, fundament og selve sommerhuset til pool, sauna, terrasser og færdige udendørsarealer. Sommerhuset kombinerer en træbeklædt facade og store glaspartier med rummelige opholdsarealer, indendørs pool og sauna. Et omfattende byggeprojekt, hvor Stensbo Huses faggrupper inden for jord, beton, entreprenørarbejde, tømrerarbejde, murerarbejde, kloak og anlægsarbejde alle var involveret. I videoen viser Kristian Lund, medejer af Stensbo Huse, rundt i det færdige sommerhus i Søndervig.

260505 Lodbjergvej Fotograf 19

Ét samlet ansvar

Når mange forskellige faggrupper arbejder på samme byggeprojekt, kræver det en velkoordineret indsats. De enkelte arbejdsopgaver skal planlægges, så håndværkerne kan udføre deres arbejde i den rigtige rækkefølge.

Som totalentreprenør havde Stensbo Huse ansvaret for at samle og koordinere alle opgaver på sommerhusbyggeriet i Søndervig.

For kunden betød det én samlet ansvarlig entreprenør gennem byggeriet i stedet for selv at skulle indgå og koordinere aftaler med mange forskellige firmaer.

260505 Lodbjergvej Fotograf 10

En indendørs pool

En indendørs pool stiller særlige krav til blandt andet konstruktioner, ventilation, fugthåndtering og tekniske installationer.

Derfor er det vigtigt at tænke poolområdet ind allerede under planlægningen af sommerhuset, så de nødvendige tekniske løsninger bliver koordineret med resten af byggeriet.

Udover de tekniske aspekter er det også vigtigt at se på resten af huset. Eksempelvis er der lavet PU-gulve, som ikke tager skade, når våde fødder løber frem og tilbage mellem pool og andre værelser i huset. 

I Søndervig indgik både pool og sauna i Stensbo Huses totalentreprise. Hele projektet blev dermed håndteret som én samlet byggeopgave.


Arkitektur og indretning med plads til fælles oplevelser

Indenfor er sommerhuset indrettet med rummelige fællesarealer, der giver plads til både afslapning og samvær.

Den store spiseplads og de åbne opholdsrum skaber gode muligheder for at samle familie og venner, mens pool og sauna udvider husets anvendelsesmuligheder.

De gennemgående materialer og store glaspartier er med til at skabe et sammenhængende udtryk på tværs af sommerhusets rum.

260505 Lodbjergvej Fotograf 16

Sommerhusets arkitektur

Sommerhuset i Søndervig er kendetegnet ved en gennemgående træbeklædning og store glaspartier, der giver et naturligt lysindfald.

De store vinduespartier åbner huset mod terrassen, mens overdækkede opholdsarealer giver mulighed for at sidde udendørs med læ.

Træfacaden tilfører bygningen et varmt udtryk, mens de store vinduespartier skaber forbindelse mellem opholdsrummene og omgivelserne.

260505 Lodbjergvej Fotograf 20

Græs, bede og regnvandsbassin

Stensbo Huses anlægsgartnere var også involveret i sommerhusbyggeriet i Søndervig. Udendørsarealerne var også en del af den samlede totalentreprise.

Når vi planlægger terrasser, indkørsel og udearealer sammen med husbyggeriet, sikrer vi, at det hele passer godt sammen.

Sommerhuset i Søndervig er dermed et eksempel på, hvordan Stensbo Huse kan samle hele projektet fra jordarbejde til færdigt byggeri og udemiljø.
 

Skal vi stå for dit sommerhusbyggeri

Overvejer du at bygge et nyt sommerhus i Søndervig eller et andet sted langs den jyske vestkyst?

Kontakt os for en uforpligtende snak om dine planer.

Ofte stillede spørgmål til dette projekt

Hvad koster det at bygge sådan et sommerhus?

Vi har aldrig faste priser på projekter, da vi designer og opfører unikke boliger. Hver kunde har sine ønsker og behov. I dette projekt er der ikke gået på kompromis med kvaliteten eller materialer, så prisen er i denne høje ende.

Har Stensbo Huse erfaring med at bygge sommerhuse i totalentreprise?

Ja. Sommerhuset i Søndervig er et konkret eksempel på et sommerhusbyggeri, hvor Stensbo Huse havde det samlede ansvar som totalentreprenør. Alle faggrupper var involveret, og hele projektet fra jordarbejde til færdigt sommerhus og udendørsarealer indgik i den samme entreprise. På vores caseside kan du se flere nybyggede eller renoverede sommerhuse.

Hvad er fordelen ved totalentreprise, når man bygger sommerhus?

Ved totalentreprise har én entreprenør det samlede ansvar for byggeprojektet. Det er særligt relevant, når sommerhuset indeholder pool, sauna og omfattende udendørsarealer, fordi mange forskellige fag og installationer skal koordineres. På projektet i Søndervig samlede Stensbo Huse hele opgaven i én entreprise.

Hvorfor skal jeg vælge totalentreprise?

Ved totalentreprise har Stensbo Huse ansvaret for at koordinere de forskellige faggrupper. I Søndervig omfattede projektet jord og beton, entreprenørarbejde, tømrerarbejde, murerarbejde, autoriseret kloakarbejde og anlægsgartnerarbejde. Kunden skulle derfor ikke selv stå for koordineringen af de enkelte fag.

Hvordan undgår jeg, at mit nybyggeri bliver dyrere end forventet?

En af de vigtigste ting, når du skal bygge nyt, er at få afklaret projektets omfang, materialevalg og økonomiske rammer, inden byggeriet begynder. Hos Stensbo Huse lægger vi vægt på gennemsigtige aftaler og løbende dialog, så du ved, hvad der er med i projektet, og hvilke valg der kan påvirke prisen. Hvis der opstår ønsker om ændringer undervejs, er det vigtigt at få konsekvenserne for både økonomi og tidsplan afklaret, inden arbejdet sættes i gang.

Hvad sker der, hvis der opstår problemer eller forsinkelser under mit byggeri?

Uforudsete forhold kan opstå under et byggeprojekt. Det afgørende er, hvordan de bliver håndteret, og hvor hurtigt du får besked om, hvad de betyder for dit byggeri. Hos Stensbo Huse arbejder vi med løbende dialog, koordinering mellem faggrupperne og tydelig projektstyring. Hvis der opstår udfordringer, tager vi hånd om dem inden for vores ansvarsområde og drøfter eventuelle konsekvenser for løsninger, økonomi og tidsplan med dig. Med Stensbo Huse som totalentreprenør har du én ansvarlig samarbejdspartner, som du kan forholde dig til gennem byggeprocessen.

Hvor starter jeg, hvis jeg drømmer om at bygge et nyt hus eller sommerhus?

Start med at få overblik over dine ønsker, dit budget og mulighederne for en byggegrund. Du behøver ikke have færdige tegninger eller kende alle detaljer, før du kontakter et byggefirma. Hos Stensbo Huse tager vi gerne en indledende snak om dine idéer og hjælper dig med at finde ud af, hvilke forhold der skal afklares, før projektet kan komme videre. Det giver dig et bedre grundlag for at beslutte, om du vil gå videre med byggeriet.

Skal jeg have en færdig plantegning, før jeg kontakter et byggefirma?

Nej, du kan sagtens kontakte Stensbo Huse, mens dine planer stadig er på idéstadiet. Det vigtigste er, at du har gjort dig nogle overvejelser om, hvordan huset skal bruges, hvilke rum du har behov for, og hvad du ønsker at prioritere. Vi kan hjælpe dig med at afklare de byggefaglige muligheder og behovet for yderligere projektering, inden byggeriet går i gang.

Hvordan ved jeg, om min byggegrund egner sig til det hus, jeg gerne vil bygge?

Før du beslutter dig for en bestemt hustype, er det vigtigt at undersøge grundens muligheder og begrænsninger. Lokalplaner, byggeret, adgangsforhold, jordbund og placeringen på grunden kan have betydning for både husets udformning og økonomien. Stensbo Huse kan hjælpe med at vurdere de byggefaglige forhold og afklare, hvilke undersøgelser der er nødvendige. Det er særligt relevant, hvis du overvejer et sommerhus med store glaspartier, pool eller omfattende terrassearealer.

Entreprenør

Kristian Lund

+45 27 11 83 30

kl@stensbohuse.dk

Find os her

Stensbo Huse ApS

Messingvej 1 - 6900 Skjern

Dun and Bradstreet

Stensbo Huse ApS